Om Tonic Games
MISSION
At sætte standarden for udviklingen af Game Based Learning i Darnmark.
PROFIL
Tonic Games udspringer af miljøet på Aalborg Universitet, hvor flere af stifterne fortsat er tilknyttede som forskere og undervisere. Derudover er flere af stifterne gamle kendinge fra mediebranchen som f.eks. Martin Miehe-Renard.
I dag leverer Tonic Games spilbaserede løsninger til virksomheder, der ønsker motiverende, effektiv og rentabel medarbejderudvikling og branding. Derudover produceres også almindelige computerspil Alle løsninger er skræddersyet til kundens behov.
Tonic Games er stiftet, ledet og drevet af innovative og ambitiøse mennesker, der på bemærkelsesværdig kort tid har formået at sikre virksomheden en solid placering på markedet.

Download firmapræsentation i pdf-format her
KUNDER
Tonic Games har udviklet løsninger for blandt andre Jyske Bank, Ebh Bank, Kurergruppen, Beredskabscenter Aalborg og Krea Medie. Derudover udvikles egne løsninger, hvor blandt andet musikspillet Musica og lyddesignværktøjet Dynascore er under udvikling. Virksomhedens kunder siger blandt andet:
"Tonic Games er en professionel virksomhed og en seriøs sparringspartner. Tonic Games forstår at rådgive i begrænsninger og muligheder indenfor en konkret opgave med et givent budget – uden at miste fokus."
Morten Kjær, Jyske Bank
"Med Tonic Games fik vi en idérig og fleksibel samarbejdspartner, der havde forståelse for den helhed computerspillet skulle indgå i - og et kosteffektivt slutprodukt, der via dets høje underholdningsværdi fik et vigtigt budskab ud til mange børn og unge."
Katrine Høyer Christensen, Beredskabscenter Aalborg
KOMPETENCER
Baggrunden for Tonic Games' succes og styrke er profilerne i firmaet, herunder en professionel bestyrelse. Kompetencerne spænder bredere end udviklingen af seriøse, innovative og state of the art computerspil. Virksomheden er også karakteriseret ved en stærk ledelse og solid viden indenfor f.eks. pædagogik, game design, musik, storyboarding, programmering og grafisk udvikling.
Tonic Games har for tiden seks fuldtidsansatte. Derudover er der løbende et konsistent samarbejde med freelancerre, der besidder ekspertise indenfor f.eks. programmering og grafisk design.
